NCS farvekort

1.198,00 DKK Gratis fragt


Baseret på 12 anmeldelser

stk.

NCS farvesystem. Se farverne ved den røde linje.

NCS – Natural Colour System er et logisk farvenotationssystem, som er bygget på hvordan det menneskelige øje ser farver. Hver enkelt notation repræsenterer en specifik farveopfattelse og beskriver farven visuelt.
 
Efarvehandel.dk's eget Online NCS farvekort

Brug det til at få et hurtigt overblik over NCS farvene.

Åbn NCS farvekort.


(Kun vejledende. Vi anbefaler altid at du køber et rigtigt NCS farvekort når du skal købe farver)

Sådan fungerer NCS farvesystemet

NCS Farvecirkel

 



Farvecirklen er et vandret udsnit af NCS Farvekrop set fra oven. Gul og rød, blå og grøn er placeret overfor hinanden, da vi ikke kan se blå/gult i en rød/grøn farve og omvendt. I mellem hver af de fire elementærfarver findes en skala på 100 lige trin. Dette ses i farvecirklen, som hver tiende trin f.eks. y10r, y20r, y30r osv., der indeholder farverne fra hver specifik kulør, der er angivet.

Rene grå farver indeholder ingen kulør og har derfor fået et N for neutral i slutningen af notationen. Den rene gråskala går fra hvid til sort.

 

NCS Notationen - Forstå NCS koden

 

 

NCS notationen er baseret på hvor stor en lighed farven har med de seks elementærfarver: hvid, sort, gul, rød, blå og grøn.

Når man kender NCS systemet, er det muligt at se hvilken farve, der er tale om alene ud fra NCS notationen, f.eks. hvor meget sorthed, farvestyrke og kulør. Dette hjælper med at kommunikere, tjekke specifikationer og med at identificere farver.

NCS notationen beskriver de visuelle egenskaber farven har, og har derfor intet at gøre med blandingsforhold af pigmenter eller glans, som kan variere fra producent til producent.

Lad os nu for eksempel tage S 1050-Y90R:

  • S foran notationen betyder at farven er en del af de 1950 standardiserede farver.
  • De næste to numre (10) viser farvens procentdel af sort, og de følgende to (50) viser farvens farvestyrke. Når disse tal bliver lagt sammen og trukket fra 100, står du tilbage med farvens procentdel af hvid. I dette tilfælde 100% - (10%+50%) = 40% hvidhed.
  • Den første del (1050) refereres til som farvens nuance.
  • Den næste del af farvens notation betegner hvilken del af farvespektret, den bestemte farve tilhører.
  • Det første bogstav Y fortæller os at farven er gul (Y=yellow), det efterfølgende nummer at farven indeholder 90% af det sidste bogstav; i dette tilfælde R (R=red), hvilket betyder at farven indeholder 10% gul og 90% rød. Denne sidste del af betegnelsen er kuløren.

NCS 1950 original - De 1950 standardfarver

Til at spare på arbejde, omkostninger og miljøet, og ikke mindst, forvirring ved at have for mange farver, har de i stedet 1950 standardfarver der er nøje udvalgt - farver der skal repræsentere den bedste mulige fordeling af farver.

Hver af de NCS 1950 original farver er blevet udvalgt efter grundige undersøgelser under udviklingen af Natural Colour System. Valg af kulører for hvert tiende trin i farvekroppen giver en rigtig god spredning af farver fra hele det visuelle spektrum.

De 1950 farver giver stor rækkevidde og mulighed for fine nuancevariationer (indeholdende ekstra farver i de mindre farvestærke områder – som bliver brugt mere i de moderne markeder), men også tillader farvestærke-kombinationer, som er nemme at producere, da de bruger pigmenter, der allerede er tilgængelige samt kendte blandeteknikker og produktionsmetoder.

Online værktøjer

Vores helt eget online NCS Farvekort. Brug det til at få et hurtigt overblik over NCS farvene.

Åbn NCS farvekort

(Kun vejledende. Vi anbefaler altid at du køber et rigtigt NCS farvekort når du skal købe farver)

Kunder der har købt dette produkt har også købt